
Lad tankerne flyde
En god måde at koble fra på, også bare for en kort stund, er ved at tage en analog pause og lad tankerne flyde. Find et roligt hjørne derhjemme, sæt dig med en kop kaffe eller te og pen og papir. Sørg for at sidde uforstyrret, sluk for elektroniske apparater eller sæt dem på lydløs. Skriv ned på papiret hvad der lige kommer frem på nethinden, om det er tanker og følelser eller blot kruseduller. Tænk imens på alting og ingenting.
Man kan blive overrasket over, hvor mange tanker, der dukker op i løbet af en halv time. Når hjernen får ro og ikke er stresset af daglige gøremål eller forstyrrelser fra digitale medier, kan den som oftest komme med løsninger på små og store problemer, som man måske har tænkt længe over eller gode idéer man ellers ikke ville have fået.
